mandag den 12. april 2010

BT's Løb dig sund ...

Imellem jul og nytår sidste år tilmeldte jeg mig BT's Løb dig sund. Det var et online program hvor man tastede al ens løbetræning online og fik så derefter eksperthjælp og coaching også slutter det af med et motionsløb.
Jeg har aldrig fået tastet nogen ting ind, da der ikke har været så meget at skrive hjem om ... min motivation for at løbe og motion i det hele taget er gået totalt i fløjten .... men igår skulle motionsløbet løbe af stablen. Jeg kunne egentlig ikke huske om jeg meldte mig til 5 eller 10 km .. men frygtede egentlig det sidste ... og jeg havde ret. Jeg bestemte mig for at deltage, men gik og legede med tanken om jeg skulle henvende mig og høre om man kunne forkorte distancen, men det fik jeg heller ikke gjort noget ved ... tænkte at jeg kunne høre om det på selve dagen.
Dagen oprandt og jeg havde alligeret mig med min mor som gerne ville tage med som supporter og Mie ville gerne holde hende med selskab.
Da vi ankom gik jeg allerførst hen for at høre om hvis jeg nu ikke kunne løbe mere end 5 km, om det var ok at stoppe .. og det var det selvfølgelig, og de ville også godt ændre det i systemet .. men jeg ville hellere se hvad jeg kunne når jeg stod i det. Jeg hentede mit startnummer, fik sat det på trøjen og var så klar.
Efter lidt opvarmning blev starten skudt igang. Jeg startede fint ud og de første 5 km gik rimelig ok uden stop vel og mærke, så jeg bestemte mig for at fortsætte ... jeg kunne jo altid gå resten af vejen hvis kræfterne slap op. Da jeg nåede til 6 km var der en fortjent vandpost hvor jeg gik mit første minut ... jeg løb videre og lagde hurtigt mærke til at jeg ikke blev overhalet mere .. var godt klar over at jeg nok var den sidste på ruten nu .. men det slog mig ikke ud, en skal jo være den sidste :o)
Pludselig lagde jeg mærke til at der var en cykel der kørte langsomt ved siden af mig ... det viste sig at være ham der skulle "følge" mig i mål og fortælle posterne som jeg efterhånden nåede til, at de godt kunne pakke sammen. Han var rigtig sød, og komme med lidt opmuntring hen ad vejen.
Jeg kunne høre at speakeren på pladsen var gået igang med at uddele præmier og kunne også mærke presset en lille smule da jeg var ved og være ved vejs ende når man mødte folk på vej væk derfra .. endda nogle i løb ;o) ... da der var 400 meter tilbage hørte jeg igen speakeren sige "så skulle vi kun mangle en i mål .. skal vi se om vi kan få øje på hende" ... og da jeg nærmede mig målområdet begyndte alle folk ... dem der nu var tilbage og klappe mig i mål, det var simpelthen en stor oplevelse og tårene kunne ikke helt holde sig tilbage da jeg passerede målstregen. Jeg tog min chip af og ret hurtigt stod der en kamera mand fra BT's webtv og spurgte om han mådte interviewe mig .. det har jeg aldrig prøvet før, men jeg har været inde og kigge i deres klip og jeg er desværre ikke kommet med i klippet :o(
Set tilbage er jeg glad og stolt af min præstation ... min tid var 1.22.58 på 10 km hvoraf de første 5 km er løbet på 39 min .. tror ikke jeg har løbet 5 km på den tid :o)

1 kommentar:

AGJ sagde ...

Tillykke med det flotte resultat. Hvor er det sejt af dig!!!!