tirsdag den 27. januar 2009

Pyyyhhhh .....

Så fik jeg lagt lidt på bloggen ... mon ikke jeg skal tage mig lidt sammen og få gjort det lidt oftere ;)
Sidder her og tænker på hvordan Nemesis kommer snigende når man udtaler sig " det er sjældent vi er syge, og ikke mindst at ungerne har været det" .... bang ... så sidder man der. Mie var med på job torsdag og fredag. Daniel havde høj feber lørdag, nogenlunde frisk søndag, ondt i halsen i morges og så kom han med mig på job ..... her til aften har han igen høj feber ... f... man skal holde sin k... - heldigvis (hvis man må kalde det det) er Daniels bedste ven Clara også syg, og hendes mor holder hende hjemme imorgen og har tilbudt mig at Daniel kan komme derover inden jeg kører på arbejde ... hun er bare en engel ;)
At have ungerne med på job er egentlig meget hyggeligt men også anstrengende ... arj, det gik faktisk ok, Mie opførte sig eksemplarisk og syntes vist egentlig også det var dejligt at der den ene dag var hjemmelavet lagkage, da en af mine kollegaer fyldte 40 år, dagen efter fik vi hjemmelavet flødeboller (Viking Chokolade bor liiiige i nærheden .. og vi kender åbningstiderne ;) ... tror hun syntes det var iorden. Daniel klarede den også fint, men lidt mere krudt i røven ;)
Nu må jeg hellere smutte i køjen ... er vist blevet lidt sent, men syntes lige jeg ville være up to date med bloggen .....
Tak fordi du kiggede med .... og på gensyn ;)

Scrapdåse - a la Mie ;)

Dillen breder sig, som ringe i vandet ... Mie ville også lave sin helt egen dåse. Nissen har igennem december foræret hende en masse papir (sjovt nok ligner det noget jeg har haft) men hun er jo 100% opsat på at må have set os sidde i havestuen og scrappe ... så det er derfor hun har fået alle de lækre sager i nissepakkerne. Nissen har blandt andet også givet hende en lille mappe til klistermærker, en størrer til papir og minsanten om ikke også han har kunnet finde ud af og købe en tote i mellemstr. wauwww ... hvor han kan ham nissen ;) Så papiret er noget hun selv havde i sin mappe, og blomster, knapper og bling er fisket i mors sager ..... hvor bliver det godt den dag vi sidder og scrapper sammen ... sådan rigtigt ;)

Scrapdåse & Kort - Bryllup

En af mine kollegaer skal til bryllup på lørdag, og hun spurgte mig om jeg ikke ville lave en dåse hun kunne give til brudeparret hvori der kommer til at ligge en hilsen fra alle gæsterne ... og dåsen må først åbnes på deres 1. bryllupsdag. Brudeparret er ikke til så tutte-nuttede sager ... syntes jeg klarede den meget godt ;) Alt papir er fra Prima Romantica serien, blomster fra Making Memories og Gypsy Queen, knapper og masser af bling.

Scrapdåse - "Kit's to go"

Så blev det også til en dåse til mig selv ... jeg har engang imellem lidt sager med på arbejde ... det er de utroligste ting man kan når man taler i telefon ;) Og med denne dåse er det lige til at samle og tage med under armen. Papiret er fra DCWV, blomster fra Prima lidt brads og bling.

mandag den 26. januar 2009

Scrapdåse - til en jeg har kær ;)

Så fik jeg endelig taget billeder af min nye "dille" ... scrapdåser. Og imens jeg var i fuld gang, ytrede min veninde Runa at hun da egentlig gerne ville have sådan en .... så, så man lige mig stort set gå igang med det samme ... og det greb om sig .... først 1 dåse ... så 2 ... også kunne hun ligeså godt få den sidste også ;)
Det lyserøde karton er fra Signature Suite og det brune er bagsiden fra Basic Grey. Derudover har jeg brugt Prima blomster, brads, bogstaver fra Panduro samt masser af bling bling. Teksterne på dåser er "TobleRuna" - hendes forum-nickname (og som undertekst har hun altid ... sød som chokoladen) derfor er den mellemste "one 4 U" fra Toblerone reklamen og den sidste .... jaaaaee, man ved aldrig ;)

Jeg håber hun bliver glad for dem .... hun får dem overbragt på scrap n' dream-messen 7. februar.

Daniel - 9 år

Så kom dagen med det store 9-tal ...
Daniel bestilte chokolademuffins til at tage med i skole .... som ekstra detalje fik de grøn glasur og slik på toppen.
Mormor kom til aftensmad og uden Daniel vidste det havde vi inviteret hans bedste ven Clara og hendes mor Diana.
Lagkagen blev lavet som en sommerfugl, da nogen vil ikke have hindbær og hellere jordbær og andre vil ikke have frugt hvor andre vil have banan .... derfor ..... en "2-delt" lagkage :) Super hyggelig aften :)

mandag den 12. januar 2009

Familiefødselsdag - 10. januar 2009

Vi havde inviteret til sædvanlig familiefødselsdag (Daniel fyldte 9 år 13. januar), men efter vi forærede børnene en Wii i julegave, fandt vi hurtigt ud af at vi skulle have inviet den på fornemmeste vis og afholde en lille turnering i forskellige discipliner - bowling, boksning, bordtennis, baseball og Hannah Montana - pigerne mod drengene. Det skulle vise sig at være en total succes .... og næsten vare 3 timer :)
Næste idrætsgren var Boksning, min storebror Torben og svigerinde Jeannette skulle slå det første slag mod hinanden ... når man nu ikke slå almindelig vis, må man jo tage en fejde her ;) ... godt gået Jeannette.
Så var det Mormor og min nevø Anton .... ikke så tit man slår løs på sit barnebarn ;)
Her er det så Jan og Mie der gir den gas .... tror faktisk det var Mie der vandt .... Jan tiggede om at hans spiller blev liggende efter 2. kamp ..... han kunne ikke mere og trængte vist også til et bad bagefter ;)
Så blev det sidste og afgørende disciplin ... Hannah Montana .... jeg er ked af og nævne det men drengene vandt omgangen og dermed også konkurrencen :(
Der blev virkelig gået til den ... hvem vidste før denne aften at der var en lille teenage-performer i os alle :)
Nadia og Anton syntes også det skægt og prøve. Mormor gav den også gas. Ja, selv Jan var i form .... billedet er lidt sløret ... men det var svært ..... det er jo fuld fart på ;)
Guitaren blev også fundet frem ..... det var første gang Jan fik prøvet den. Daniel prøvede forgæves med .... sidste gang far .... næste gang er det mig ... men lige lidt hjalp det ... og til sidst gik han frivilligt ind og tog nattøj på ..... .... og gik i seng.
Tak for en anderledes og super hyggelig aften ;)

fredag den 9. januar 2009

jep ... jeg er igang .. og hvor er det fedt .. :)

Som nogen nok har set er der sket lidt her på siden (kom også først i seng kl. 2, og var lidt træt her til morgen) men nu tænkte jeg ... nu skal det være, og ikke noget med at nappe den over et par gange men på een gang. Det er dejligt at være igang og kan næsten ikke vente med at få taget billeder som jeg kan ligge ind, men også fotograferet noget af det scrap jeg egentlig får lavet, for jeg får lavet noget. Jeg har blandt andet fremstillet nogle bestillingskort til en kollega, ca. 20 julekort, en kaffedåse pyntet til min niece i julegave da hun skulle have penge til tøj (hun er 11 år og ønskede sig tøj i Punk-stil .... der er vi jo ikke helt nået til her i huset, så tænkte at kolde kontanter nok var lykken. Jeg pyntede også en kagedåse til min svigermor i jule/fødselsdagsgave ... super flot hvis jeg selv skal sige det :) i den fik hun 52 små bundter med 7 stk. 2-kroner i hver til at købe ugens Her&Nu hver uge i 2009. Jeg har desværre ikke fået taget billeder af noget af det tror jeg :( men så må jeg jo bare lave lidt flere, for mon ikke de også bliver gode. Idag har jeg fri da jeg i weekenden havde lørdagsvagt ... super dejligt med en fridag, den er dog fyldt godt op med gøremål ... vi skal fejre Daniels fødselsdag imorgen for familien ... han bliver 9 år på tirsdag. Skal faktisk ud og bytte guitaren han fik i julegave sammen med Wii'en ... håber ikke det er fordi den er slidt allerede ... den ene tast virker ikke :( Må sørge for at få ladet kameraet op, tømt kortet så jeg er klar til hyggedagen imorgen ... vi har planlagt Wii turnering med hele familien ..... det bliver SÅ sjovt :) Vi ses snart :)

Nytårsaften 2008 - 2009

Nytårsaften blev fejret med ingen ringere end Mormor og Morfar ... tror det er mange år siden jeg har tilbragt så mange timer med dem i jule/nytårsdagene :) Vi skulle blot holde en stille og rolig aften med dejlig mad og hygge. Middagen stod på lakseroulade, roastbeef med hasselback kartofter og bananasplit. Efter maden så vi sjov og spas med Dirch Passer, det var lige noget for Daniel. Vi skulle så også have vist Mormor og Morfar hvordan man spillede Wii, og inden længe var alle igang med et spil bowling. Da det blev tid så vi som altid 90-års fødselsdag, skålede i børnechampagne (Jan ville på gaden og køre taxa efter fyrværkeriet så han skulle jo holde sig ædru, så vi kunne ligeså godt dele med ungerne ;) og kransekage. Derefter gik vi ud på vejen og fik brændt lidt krudt af. Daniel løb hen til en klassekammerat for at hilse og kom hurtigt tilbage for at høre om han måtte tage hen til Frederik og spille lidt Wii med ham og Lasse .... det er jo ikke hver dag der er mulighed for at løbe på legebesøg kl. 1 om natten ;) Han kom tilbage ved halv 2 tiden og Mormor og Morfor kørte kl. 2. Næste morgen kom Jan hjem kl. 8.30, godt træt og gik lige på hovedet i seng, jeg stod op ved 10-tiden inden vi fik morgenmad, ringede Mormor om ikke vi havde lyst til at gå en tur med i skoven .... jeg tænkte ... arj ... men jo, tror alle ville have godt af det ... ungerne syntes så ikke det var den bedste idé jeg havde fået længe men de blev overtalt syntes egentlig også det var en dejlig tur .... der var ingen der havde regnet med at de skulle vare 3½ time at gå runden på 5 km i Boserup Skov .... men ungerne fik rutsjet ned af lerskrænten og det er altid et hit.

Skøjteprinsesser - 28. december 2008

Da vi var til 2. juledag, kom Jan på den idé at vi kunne tage ud og stå på skøjter i Rødovre Skøjtehal. Det gjorde vi så, og vi var os, Mormor, Morfar, min bror Torben, vores svigerinde Jeannette, og nevø og niece Anton og Nadia samt Daniels gode klassekammerat Clara og hendes mor Diana. Vi mødtes kl. 17 da de åbnede, vi fik alle skøjter på også var det bare ud og igang. Nogle havde det sværer end andre. Mie tog det i stiv arm, mens Daniel var lidt mere usikker og ikke syntes noget er særlig spændende når han ikke lige kan det første gang ;) Min mor kun et par ture langs kanten, hvorefter hun gik ud og aflevere skøjterne pænt igen og tog støvler på :) Jeg anede ikke min bror kunne stå på skøjter ... han var dog rigtig uheldig og landede ligeså uheldigt med armen mellem ribbenene og isen .... han tog faktisk senere på skadestuen og kom på stærke smertestillende og har vist først været på arbejde idag :( Da vi aftalte at nu ville vi tage hjemad, faldt min far lige på den ene røvballe og slog den noget så fælt, tror egentlig heller ikke hans blå/lilla/gule/sorte mærke er helt forsvundet endnu ..... men sjovt var det :)

... eeeendelig en Build-a-Bear ;) - 28. december 2008

Så kom dagen hvor årets næstbedste julegave skulle vælges. Vi havde aftalt at vi imellem jul og nytår ville tage til Build-a-Bear i Tivoli. Jeg skal godt nok love for at det er svært at bestemme sig, tror Mie havde de første 10 bamser i armene med kommentaren ... "det skal være denne her" .... "nej, denne her" ... det endte med en lysegul bamse med sølvglimmer ... selvfølgelig ... man har vel stil ;) Daniel valgte rimelig hurtigt en sort bamse. Så skulle de jo endelig selv stå og lave alle de spændende ting de så mange gange havde set andre børn fremstille deres egen bamse. Der var heldigvis ikke så mange mennesker da vi var der så pigen ved bamsefyld-maskinen havde lidt ekstra tid kunne man mærke. Da de skulle varme hjertet mellem hænderne skulle de gnide på det alt imens de holdte hænderne nede, oppe, til højre, til venstre og meget mere .... HVIS man var så uheldig og tabt hjertet på gulvet, skulle man hoppe engang ligeså højt man kunne. De skulle jo også få disse bamser til at være supergode til at løbe osv. så de blev også sat til og løbe så hurtigt de kunne hen til døren og tilbage igen. De gik op i det med liv og sjæl. Så kom vi til navngivningen af bamserne og Mie har ikke aldrig haft stor fantasi til at give sine dukker og bamser navne gennem tiden ... typisk fik de et navn af en af veninderne fra børnehaven eller skolen. Jeg prøvede så ihærdigt at få hende til at tænke i andre baner og Daniel gad åbenbart ikke høre på mig om jeg syntes det var et dårligt eller et godt navn, så han sagde han havde fundet et, men han ville ikke sige det før bamsen skulle have navnet i forretningen, da han blev spurgt sagde han at den skulle hedde Sebastian ... super dejligt navn, og ingen kammerater der har samme;) Mie stod stadig og var i tvivl ... jeg prøvede nu med solstråle, bamsen var jo gul ... men det skulle ikke lige være det ..... men så kom det ..... Honninghjerte (højst sansynligt inspireret af årets julekalender, men pyt med det ... det var et dejligt navn) Efter at bamsen havde fået sit liv, skulle de dampes og børstes så de blev rigtig fine. Så gik turen over til computeren hvor man skulle taste sine oplysninger så hvis man skulle være så uheldig og miste den, så kan man så håbe på at der er en venlig sjæl der afleverer den i en forretning, også vil de sende bamsen tilbage til den ejer. Da alt det formelle var overstået skulle der findes tøj ... og damn der findes meget forskelligt ... men efter en ½ times tid drog vi ud af forretningen med 2 store huse og 2 store klædeskabe. Derefter tog vi ind for at indvige familiens nye guldkort til Tivoli, vi gik lidt rundt også skulle vi da liiiige have en omgang Spansk rør med soft ice :)

torsdag den 8. januar 2009

Juleaften - 2008

Juleaften blev i år fejret sammen med Mormor og Morfar i Mormors lejlighed. En dejlig aften med super dejlig and, flæskesteg og ris ala mande. Årets lysgave gik til Jan, børnemandelgaven til Mie og voksenmandelgaven forsvandt hen i det uvisse, da den aldrig blev fundet og derfor må skilt sig af ... måske ville den ikke findes ... findes der generte mandler?? Børnene var i det gode hjørne, så en stor krammer kunne det blive til da alle gaverne var lagt under træet. Årets næstbedste julegave var en længe ønsket Build-a-Bear. De fik begge et gavekort så de selv kunne tage ind og vælge/lave deres helt egen bamse, og det vakte stor lykke .... men mere om det i et senere indlæg.
Denne pakke var ikke blot det største ønske, men også den største pakke .... den har stået frit fremme ... selvfølgelig pakket ind, men uden gavemærke på. Og når de spurgte mig hvem det var til, hviskede jeg at den var til far, men at de ikke måtte sige noget.
Vi blev så hurtigt enige om at det skulle være den allersidste gave der skulle åbnes, og da der kun var den tilbage var de lige ved at sprænge skønt den "ikke" var til dem selv. Da de så skubbede den hen til Jan spurgte han dem hvad de egentlig havde fået at mor og far .... de kiggede på hinanden og trak på skuldrene ..... og da Jan så sagde at vi havde snydt dem og at den egentlig var til dem begge 2, kunne smilet ikke blive størrer.
I kassen lå der en Nintendo Wii, med masser af tilbehør og Daniels næste uundværlige .... en guitar. Han har spillet i SFO'en og kan næsten ikke sidde ved middagsbordet uden at spille luftguitar .... og nu har deres heeeelt egen.
Jeg kan så røbe nu at den nææææsten ikke har været slukket i juleferien udover når de sov, og vi er stadig igang med at finde de helt rigtige regler for hverdagen ;) men ingen tvivl om at det har været det bedste køb i lang tid. Daniel skal også holde fødselsdag på lørdag, og der gik ikke lang tid før vi fandt ud af at vi skal have turnering mellem de gæster der kommer .... det bliver bare SÅ godt!

Juletræet - 2008

Årets juletræ blev købt midt i december og Mie klarede faktist det hele selv, bortset fra lysene, stjernen og de øverste ting .... tror hun var igang i 2 timer ... og syntes faktist det er blevet rigtig flot :)

Julehygge/pyntning hos Morfar - 6. december 2008

Efter mine forældre blev skilt og nu lever som et moderne par på 54/70 (dvs. boende hver for sig men stadig weekend-kærester ;) har vi lavet en lille tradition om at i starten af december tager vi ned til ham på Lolland og laver juledekorationer, krans til døren og pynter op til jul.
Vi drog afsted lørdag morgen, Mie, Daniel, Mormor og jeg og ankom til frokost. Vi gik straks igang med at lave dekorationer.

Daniel går jo i 2.a og i klasse med en pige der hedder Amalie. Amalies forældre har et kæmpe havecenter. Helt tilbage i 0. klasse startede de med at invitere dem derud og lave deres helt egen juledekoration (det er utrolig praktisk ... så er man da sikker på at have kalenderlyset klar til 1. december ;)

Mie er så i år startet i 0.a og hun går så i klasse med Amalies lillesøster Simone, så de får jo også denne tur, så vi er faktist blevet begavet med hele 2 kalenderlys, et til spisebordet og et til sofabordet som jo så kunne tændes når der skulle ses Mikkel og Guldkortet. Resultaterne har vi haft glæde af hele december og de var bare flotte.

Men det var jo ikke bare at lave denne dekoration .. næ, nej ... de fik skam og vide at så skulle de tage mos, også gran også kogler også en figur ... hvor til sidst de kunne sprøjte glimmer på. Og det er faktisk lidt sjovt at hvor ens de egentlig blev og alligevel forskellige ... det er jo en pige og en dreng ;) Så de blev simpelthen undervist i det, så da vi var i fuld gang hos Morfar, kunne Mie jo lige lære ham hvordan .... og tro mig han lærte noget og fik lavet hans ... ja, jeg tror faktisk det er hans første i mands minde .... jeg troede ihvertfald ikke jeg skulle se det ;) ... det gik vist også lidt sport i det ... og Morfar endte med hele 3 af slagsen ;)

Vi fik jo så også pyntet op til jul, og middagen stod i år på andesteg og ris ala mande ... mums. Efter Mikkel og Guldkortet satte min mor og jeg os i køkkenet hvorefter resten af aftenen stod på flotte stjerne af scrappapir.

Jul i Tivoli - 13. november 2008

Jeg ved godt det er lidt sent men jeg lovede jo at opdatere min blog, så får lige at komme lidt igang vil jeg ligge lidt billeder ind fra julen og nytåret ... :)
Jeg var så heldig at blive udtrukket på arbejdet til 2 billetter til Jul i Tivoli. Det blev så ungerne, mormor og jeg selv der tog derind. Vi skulle jo så selvfølgelig købe 2 ekstra billetter og vi stod længe og snakkede om vi skulle købe årskort til børnene, vi valgte så at købe almindelig billetter, og det viste sig at være en særdeles god idé, for d. 28. november (oveni købet på min fødselsdag) fik vi julegave på arbejdet ... et guldkort der gjaldt resten af 2008 og HELE 2009 ... et guldkort er hvor man kan tage 5 gæster med sig i Tivoli, og oveni bliver turpas også billigere .... nøj ... hvor skal vi i Tivoli i årets løb ... og med Fredagsrock man kan tage ind til ... super fedt :)
Inde i nissebyen syntes børnene det var sjovt at se hvad nisserne havde fundet på af sjove ting og sager i år.
Mie skulle så også liiiige op og hilse på julemanden. Mie tror fuldt og fast på ham og sidste år da vi besøgte ham og hun fortalte ham hvad hun ønskede sig, gik det i opfyldelse .... og mon ikke vi tager et år mere .... i år fik hun minsanten også det der stod øverst på ønskesedlen ;) Imens mormor tog børnene med en tur i luftgyngerne, prøvede jeg at tage lidt "natfoto" - lidt intermistisk ved at sætte det på et gelænder og tage det med udløser ;)
Alt i alt en dejlig dag/aften .... sen aften ... tror ungerne lå i deres senge kl. 22 ... og liiidt trætte næste morgen.
Super lækker Valentine blog-candy .... måske er det mig der er den heldige ;) eller dig :) find den på http://donkeysmiles.blogspot.com/

lørdag den 3. januar 2009