lørdag den 5. februar 2011

Så småt igang igen :o)

Så er det vist på tide at jeg kommer lidt igang igen .... har fået lavet lidt her på det sidste og satser på meget mere.
Er begyndt at "læse" lydbøger. Har her i Januar måned fået lyttet mig igennem Stieg Larssons triologi: "Mænd der hader kvinder", "Pigen der legede med ilden" og "Luftkastellet der blev sprængt" samt set alle filmene i extended version. Super fede bøger og film ... men er dog glad for at jeg har læst dem og ikke kun set filmene .. man får meget mere med i bøgerne.
Og samtidig med at lytter kan jeg så få lavet lidt kreativt imens. Jeg kan scrappe, hækle eller blot noget som lave mad og ordne vasketøj ... super fedt.
    
Og Noomi Rapace er en fantatisk skuespiller ... savner hende helt ... må finde flere film med hende :o)

tirsdag den 17. august 2010

Blogcandy hos MultiScrap ... :o)

Så har MultiScrap udlovet en lækker lækker blogcandy i anledningen af deres 6 års fødselsdag ... stort tillykke :o)

søndag den 13. juni 2010

Broløb 2010

Så har jeg vist slået min personlige rekord i stædighed ... gennemførte igår Broløbet 2010 på godt 21 km og løb (i mit lidt langsomme tempo) heeele vejen. Det var en fantastisk oplevelse ... og når jeg krydser broen næste gang i bil, vil jeg nok lade tanker vende tilbage til den dag :o)
Løbet startede med 4,6 km i tunnellen ... f... det var varmt ... har aldrig svedt så meget tror jeg, men hvor var det befriende at komme ud i luften igen. Over broen var der godt nok kolosal medvind (glad for det ikke var modvind ;o)
Kan huske at jeg ved ca 8 km tænkte ved mig selv at det her var det fedeste jeg havde gjort og det var da ingen sag ... ved 11 km kom så første sejr, da jeg aldrig har løbet så langt før. Da jeg passerede 17 km mødte jeg muren og analyserede for mig selv om hvornår man stopper fordi det er for hårdt ... men tænkte så ... nu er jeg nået så langt .... så skal jeg bare være færdig :o)
Jeg løb i mål sammen med en 4-5 andre (der gik :o) og kommentatoren kiggede på mig med sin kikkert og derefter på sin bærbare og budte mig derefter velkommen med "her har vi så Marianne Kit Møller med 34138 ... velkommen i mål med dette flotte resultat" ... dejlig velkomst :o)
Derefter var der en god lang gåtur til bagageområdet og et forhåbentlig gensyn med min svigerinde Jeannette som gennemførte med tiden 2.05 super godt :o) Min tid er ca 3.15 (sparta havde åbenbart problemer med chipregistreringen og jeg venter svar på en mail med rettelse.
Jeannette stod og ventede i en kø med min taske også var det bare om at komme hjem.
Her dagen derpå hvor det idag var liiidt svært at komme ud af sengen ... har vildt ondt i hele kroppen men det luner med de dejlige hilsner fra venner og kollegaer og ikke mindst de konstante "jeg er bare så stolt af dig" fra min mand Jan.
Glæder mig nu til at komme på arbejde imorgen og høre kollegaerne tider og oplevelser :o)

Tak fordi i læste med ... ses :o)

Drivhus & Have anno 2010

Så er drivhuset endelig klar til årets høst af skoleagurker, alm agurker, cherrytomater og peberfrugter. Jeg har ikke rigtig haft tid til det før nu, og det var da også ligefør at min lokale plante-pusher havde udsolgt :o( ... men jeg nåede det ... var godt nok ikke så frisk i stængerne til at gøre klar ... Jan spurgte tidligere om det ville tage mig et par timer og jeg sagde optimistisk ork ja .... det tog 4 timer ... men det er også blevet godt :o)
Jan har sået tagetes til altankasserne ... de er vist også ved at være klar til udplantning :o)
... lige et stemningsbillede af vores bonderose som naboen ikke gav en chance for at overleve at vi flyttede dem .... tag den Jørgen ;o)
også lige et par stemningsbilleder af vores dejlige have ... græsplænen skal "bare" lige tromles godt .... så er den der :o)

Mie 8 år - 2. juni 2010

Tænk at min store pige er 8 år ... ikke til at forstå :o)
Vi havde en hyggelig aften med mormor, morfar og Lisbeth og Mikkel til senere besøg.
Aftenens menu stod på pasta og kødsovs ... lige efter fødselsdagsbarnets anvisninger :o)

mandag den 12. april 2010

BT's Løb dig sund ...

Imellem jul og nytår sidste år tilmeldte jeg mig BT's Løb dig sund. Det var et online program hvor man tastede al ens løbetræning online og fik så derefter eksperthjælp og coaching også slutter det af med et motionsløb.
Jeg har aldrig fået tastet nogen ting ind, da der ikke har været så meget at skrive hjem om ... min motivation for at løbe og motion i det hele taget er gået totalt i fløjten .... men igår skulle motionsløbet løbe af stablen. Jeg kunne egentlig ikke huske om jeg meldte mig til 5 eller 10 km .. men frygtede egentlig det sidste ... og jeg havde ret. Jeg bestemte mig for at deltage, men gik og legede med tanken om jeg skulle henvende mig og høre om man kunne forkorte distancen, men det fik jeg heller ikke gjort noget ved ... tænkte at jeg kunne høre om det på selve dagen.
Dagen oprandt og jeg havde alligeret mig med min mor som gerne ville tage med som supporter og Mie ville gerne holde hende med selskab.
Da vi ankom gik jeg allerførst hen for at høre om hvis jeg nu ikke kunne løbe mere end 5 km, om det var ok at stoppe .. og det var det selvfølgelig, og de ville også godt ændre det i systemet .. men jeg ville hellere se hvad jeg kunne når jeg stod i det. Jeg hentede mit startnummer, fik sat det på trøjen og var så klar.
Efter lidt opvarmning blev starten skudt igang. Jeg startede fint ud og de første 5 km gik rimelig ok uden stop vel og mærke, så jeg bestemte mig for at fortsætte ... jeg kunne jo altid gå resten af vejen hvis kræfterne slap op. Da jeg nåede til 6 km var der en fortjent vandpost hvor jeg gik mit første minut ... jeg løb videre og lagde hurtigt mærke til at jeg ikke blev overhalet mere .. var godt klar over at jeg nok var den sidste på ruten nu .. men det slog mig ikke ud, en skal jo være den sidste :o)
Pludselig lagde jeg mærke til at der var en cykel der kørte langsomt ved siden af mig ... det viste sig at være ham der skulle "følge" mig i mål og fortælle posterne som jeg efterhånden nåede til, at de godt kunne pakke sammen. Han var rigtig sød, og komme med lidt opmuntring hen ad vejen.
Jeg kunne høre at speakeren på pladsen var gået igang med at uddele præmier og kunne også mærke presset en lille smule da jeg var ved og være ved vejs ende når man mødte folk på vej væk derfra .. endda nogle i løb ;o) ... da der var 400 meter tilbage hørte jeg igen speakeren sige "så skulle vi kun mangle en i mål .. skal vi se om vi kan få øje på hende" ... og da jeg nærmede mig målområdet begyndte alle folk ... dem der nu var tilbage og klappe mig i mål, det var simpelthen en stor oplevelse og tårene kunne ikke helt holde sig tilbage da jeg passerede målstregen. Jeg tog min chip af og ret hurtigt stod der en kamera mand fra BT's webtv og spurgte om han mådte interviewe mig .. det har jeg aldrig prøvet før, men jeg har været inde og kigge i deres klip og jeg er desværre ikke kommet med i klippet :o(
Set tilbage er jeg glad og stolt af min præstation ... min tid var 1.22.58 på 10 km hvoraf de første 5 km er løbet på 39 min .. tror ikke jeg har løbet 5 km på den tid :o)

tirsdag den 6. april 2010

Masser af Påske kreativitet

Så er campingvognen sat op på Vigen Camping i Roskilde ... dejligt kun at have 10 min i bil hjem fra camping. Vi tog dog hjem søndag formiddag da udsigten til regn heeeele dagen lød lidt trist og kold. Efter vi havde pakket ud satte drengene sig ved hver deres computer med deres elskede WOW-spil .. Mie og jeg satte os ved spisebordet og var kreative. Mine kreativiteter som lige i øjeblikket er smykker kan ses på http://salgsboxen.blogspot.com/ hvor jeg efter kraftig opfording at oprettet en blog til formålet ... kig endelig forbi ;o)
Håber i alle har haft en dejlig påske.

fredag den 19. marts 2010

Se min smukke "kort-håret" pige

Mie trængte i den grad til at blive klippet. Nu hvor hun går til svømning, har gymnastik i skolen og gerne selv vil kunne gå i bad tænkte jeg det var lidt mere praktisk at få klippet lidt rigeligt af. Der skulle ingen overtagelse til, jeg spurgte hende blot om hun kunne tænke sig at få klippet håret af til skuldrene også sagde hun ja. Hun gik så i 4 dage og virkelig så frem til at blive klippet .... og hvilket smukt resultat ... ikk' sandt :o)
FØR
EFTER

torsdag den 18. marts 2010

50 års fødselsdagskort & syge børn

Jeg har været hjemme fra arbejde med hele 2 syge børn :o( Mie har kastet op hele natten og Daniel startede tidligt i morges. Så de har ligget side om side i vores dobbeltseng og delvist sovet og set TV hele dagen ... bogstavligt talt ... selv aftensmaden blev indtaget derinde ... det de kunne få ned :o(
Men et enkelt kort skulle det blive til da Jans gode kollega Kim fyldte 50 år og han skulle forbi med en gave. Jeg brugte 45 min på det, og syntes selv det blev meget fint.
Papiret er My Minds Eye - derudover er der brugt lidt forskelligt pynt som brads, blonde, bølgepap, knapper og en enkelt af de næsten uundgålige knappenåle.

Notesbog

Dette er en notesbog til en kær kollega. I stedet for en kedelig blok, har hun istedet fået denne søde bog lavet specielt til hende til hendes briefingnotater. Hun blev rigtig glad og tog den straks i brug :o)
Papiret er bagsiden af BasicGrey julepapir - stempel fra Imaginisce - jeg har sat et langt bånd i øverste spiral med en metalcharm for enden, så kan det bruges som bogmærke.