Viser opslag med etiketten wii. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten wii. Vis alle opslag

mandag den 12. januar 2009

Familiefødselsdag - 10. januar 2009

Vi havde inviteret til sædvanlig familiefødselsdag (Daniel fyldte 9 år 13. januar), men efter vi forærede børnene en Wii i julegave, fandt vi hurtigt ud af at vi skulle have inviet den på fornemmeste vis og afholde en lille turnering i forskellige discipliner - bowling, boksning, bordtennis, baseball og Hannah Montana - pigerne mod drengene. Det skulle vise sig at være en total succes .... og næsten vare 3 timer :)
Næste idrætsgren var Boksning, min storebror Torben og svigerinde Jeannette skulle slå det første slag mod hinanden ... når man nu ikke slå almindelig vis, må man jo tage en fejde her ;) ... godt gået Jeannette.
Så var det Mormor og min nevø Anton .... ikke så tit man slår løs på sit barnebarn ;)
Her er det så Jan og Mie der gir den gas .... tror faktisk det var Mie der vandt .... Jan tiggede om at hans spiller blev liggende efter 2. kamp ..... han kunne ikke mere og trængte vist også til et bad bagefter ;)
Så blev det sidste og afgørende disciplin ... Hannah Montana .... jeg er ked af og nævne det men drengene vandt omgangen og dermed også konkurrencen :(
Der blev virkelig gået til den ... hvem vidste før denne aften at der var en lille teenage-performer i os alle :)
Nadia og Anton syntes også det skægt og prøve. Mormor gav den også gas. Ja, selv Jan var i form .... billedet er lidt sløret ... men det var svært ..... det er jo fuld fart på ;)
Guitaren blev også fundet frem ..... det var første gang Jan fik prøvet den. Daniel prøvede forgæves med .... sidste gang far .... næste gang er det mig ... men lige lidt hjalp det ... og til sidst gik han frivilligt ind og tog nattøj på ..... .... og gik i seng.
Tak for en anderledes og super hyggelig aften ;)

fredag den 9. januar 2009

Nytårsaften 2008 - 2009

Nytårsaften blev fejret med ingen ringere end Mormor og Morfar ... tror det er mange år siden jeg har tilbragt så mange timer med dem i jule/nytårsdagene :) Vi skulle blot holde en stille og rolig aften med dejlig mad og hygge. Middagen stod på lakseroulade, roastbeef med hasselback kartofter og bananasplit. Efter maden så vi sjov og spas med Dirch Passer, det var lige noget for Daniel. Vi skulle så også have vist Mormor og Morfar hvordan man spillede Wii, og inden længe var alle igang med et spil bowling. Da det blev tid så vi som altid 90-års fødselsdag, skålede i børnechampagne (Jan ville på gaden og køre taxa efter fyrværkeriet så han skulle jo holde sig ædru, så vi kunne ligeså godt dele med ungerne ;) og kransekage. Derefter gik vi ud på vejen og fik brændt lidt krudt af. Daniel løb hen til en klassekammerat for at hilse og kom hurtigt tilbage for at høre om han måtte tage hen til Frederik og spille lidt Wii med ham og Lasse .... det er jo ikke hver dag der er mulighed for at løbe på legebesøg kl. 1 om natten ;) Han kom tilbage ved halv 2 tiden og Mormor og Morfor kørte kl. 2. Næste morgen kom Jan hjem kl. 8.30, godt træt og gik lige på hovedet i seng, jeg stod op ved 10-tiden inden vi fik morgenmad, ringede Mormor om ikke vi havde lyst til at gå en tur med i skoven .... jeg tænkte ... arj ... men jo, tror alle ville have godt af det ... ungerne syntes så ikke det var den bedste idé jeg havde fået længe men de blev overtalt syntes egentlig også det var en dejlig tur .... der var ingen der havde regnet med at de skulle vare 3½ time at gå runden på 5 km i Boserup Skov .... men ungerne fik rutsjet ned af lerskrænten og det er altid et hit.

torsdag den 8. januar 2009

Juleaften - 2008

Juleaften blev i år fejret sammen med Mormor og Morfar i Mormors lejlighed. En dejlig aften med super dejlig and, flæskesteg og ris ala mande. Årets lysgave gik til Jan, børnemandelgaven til Mie og voksenmandelgaven forsvandt hen i det uvisse, da den aldrig blev fundet og derfor må skilt sig af ... måske ville den ikke findes ... findes der generte mandler?? Børnene var i det gode hjørne, så en stor krammer kunne det blive til da alle gaverne var lagt under træet. Årets næstbedste julegave var en længe ønsket Build-a-Bear. De fik begge et gavekort så de selv kunne tage ind og vælge/lave deres helt egen bamse, og det vakte stor lykke .... men mere om det i et senere indlæg.
Denne pakke var ikke blot det største ønske, men også den største pakke .... den har stået frit fremme ... selvfølgelig pakket ind, men uden gavemærke på. Og når de spurgte mig hvem det var til, hviskede jeg at den var til far, men at de ikke måtte sige noget.
Vi blev så hurtigt enige om at det skulle være den allersidste gave der skulle åbnes, og da der kun var den tilbage var de lige ved at sprænge skønt den "ikke" var til dem selv. Da de så skubbede den hen til Jan spurgte han dem hvad de egentlig havde fået at mor og far .... de kiggede på hinanden og trak på skuldrene ..... og da Jan så sagde at vi havde snydt dem og at den egentlig var til dem begge 2, kunne smilet ikke blive størrer.
I kassen lå der en Nintendo Wii, med masser af tilbehør og Daniels næste uundværlige .... en guitar. Han har spillet i SFO'en og kan næsten ikke sidde ved middagsbordet uden at spille luftguitar .... og nu har deres heeeelt egen.
Jeg kan så røbe nu at den nææææsten ikke har været slukket i juleferien udover når de sov, og vi er stadig igang med at finde de helt rigtige regler for hverdagen ;) men ingen tvivl om at det har været det bedste køb i lang tid. Daniel skal også holde fødselsdag på lørdag, og der gik ikke lang tid før vi fandt ud af at vi skal have turnering mellem de gæster der kommer .... det bliver bare SÅ godt!